Lava

Glaseret lavasten er et unikt naturmateriale fremstillet af massiv fransk vulkansk sten. Stenen udvindes i store blokke og skæres i skiver, som derefter kan forarbejdes, glaseres og brændes til holdbare og forfinede produkter. Ved at kombinere stenens rå styrke med den keramiske glasurs dybde og nuancer, er lavasten ideel til fliser, bordplader og vaske, hvor hver enkelt del specialfremstilles til det specifikke projekts behov.

Lavasten er meget slidstærkt og egner sig derfor til stort set alle former for projekter, med anvendelse til alle tænkelige formål både inde og ude, på vægge og gulve også i områder med meget trafik.

Tiles

Fliser af glaseret lavasten kombinerer naturlig styrke med en raffineret æstetik. Gennem geometriske former og transparente glasurer skaber kollektionerne Parquet, Square og Angles levende overflader og arkitektonisk dybde. Det eksklusive, men robuste materiale er både varmebestandigt og slidstærkt, hvilket gør det velegnet til alt fra gulve og vægge til bordplader og facader både inde og ude. Den høje styrke kombineret med de mange designmuligheder gør lavafliser til et alsidigt valg, der forener funktion og form i enhver arkitektonisk sammenhæng. Vi kan producere speciallavede fliser efter mål og med specifikke detaljer.

Tabletops

Bordplader fra Dahl Studio er skabt af massivt vulkansk sten, et råt og raffineret materiale, formet af naturens egne kræfter. Den eneste natursten, der kan glaseres og brændes til keramik. Hver bordplade produceres efter mål og tilpasses præcist til det enkelte projekt, uanset om det er til køkken, badeværelse eller møbler. Lavasten forener æstetik og funktion i en kompromisløs overflade: slidstærk, varme- og frostresistent samt modstandsdygtig over for kemikalier. Den glaserede overflade tilføjer farvedybde og karakter, mens de naturlige variationer i strukturen på stenen under gør hver plade unik. Pladerne brændes i størrelser op til 1480 x 2980 mm og produceres ud fra præcise tegninger eller skabeloner.

Basins

Basins kollektionen byder på unikke vaske til køkken og bad, fremstillet i eksklusiv massiv lavasten, som håndforarbejdes og glaseres. Den glaserede overflade tilføjer dybde, farvespil og et keramisk udtryk, samtidig med at den er nem at rengøre og vedligeholde. Lavastensvaske kan tilpasses til ethvert projekt og enten integreres som en del af en massiv lavastensbordplade eller anvendes som et selvstændigt element, enten underlimet eller topmonteret efter behov.