Om Dahl Studio
DAHL STUDIO, VED ARKITEKT NANNA LOUISE DAHL
Dahl Studio showroom åbnede i efteråret 2012 i Lille Strandstræde i indre København og har siden da leveret fliser til både indretningsopgaver i private hjem, restauranter, museer og hoteller i Danmark såvel som til opgaver i udlandet; New York, Saudi, Schweitz, Spanien, England, Tyskland og de nordiske lande.
Dahl Studio ejes og drives af Nanna Louise Dahl, som er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. Hendes specialtegnede fliser er et studie i materiale, farve and form, hvor signaturfliserne; PATCHWORK, PARQUET, RHOMBOS og WINGS netop har geometrien som inspirationskilde og konkrete udgangspunkt. Formerne danner tilsammen et mønster der forstørres til arkitektur og skaber rum.
Dahl Studio tilbyder en komplet palette af væg- , gulvfliser og bordplader. Dahl Studio fliser er designet i Danmark og produceres i Frankrig på en familieejet virksomhed, der gennem generationer har udviklet dybe, transparente glasurer og forarbejdning af ler og eksklusive materialer som bl.a lava (se mere under COLLECTION) til unikke, håndlavede fliser og bordplader. De unikke overflader, der har en særlig shine og rummer krakeleringer og individuelle karakteristika, giver hver flise dybde og særkende.
Dahl Studio bekender sig æstetisk til et sted mellem stringent Bauhaus, traditionelt fransk håndværk og skandinavisk funktionalisme, hvor det enkle møder det organiske.